Brændeværdi træ – Se forskellen på de forskellige træsorter

Brændeværdi træ – Se forskellen på de forskellige træsorter

Hvad er brændeværdi?

Brændværdi er i bund og grund et tal, der indikerer, hvor meget varme man får ved afbrænding af et stykke træ (eller træbriketter). Der er flere forskellige elementer, der spiller ind, når brændværdien skal måles. En af de vigtigste faktorer er, hvor meget vand, der er tilbage i træet. Jo mere vand, jo dårligere brænder det, da en stor del af energi går til at fordampningen af vandet. Generelt siger man, at træ til brænde ikke bør have et vandindhold på over 18 %. En anden ting, som spiller ind, er, hvilken trætype der er tale om, da der er ret stor forskel på, om det er tale om bøgebrænde eller birk, selvom de har samme størrelse. Er det samme vægt og vandindhold, har de faktisk nærmest den samme brændeværdi. Det vil sige at et kilo ask med et vandindhold på 15 % brænder lige så godt og giver lige så meget varme som et kilo egetræ som også har et vandindhold på 15 %.

En palle med gran vejer f.eks. næsten det halve af, hvad en palle med bøg vejer. Det vil dermed sige, at betaler du det samme for begge typer træ, som har cirka det samme indhold af vand, så er pengene langt bedre givet ud ved at købe bøgebrændet. Men netop af den grund ser vi jo også, at priserne på de tunge træsorter ofte er noget højere end de lette træsorter som f.eks. gran. Så selvom en tung træsort som bøg og eg måske er et par hundrede kroner dyrere end de lette, kan det ofte godt betale sig at betale den smule ekstra for det, da du får en hel del ekstra varme for pengene pga. en større brændværdi. Sørg dog altid for lige at tjekke vandindholdet, hvis dette er muligt.
Vi har her samlet en tabel over nogle af de mere populære træsorter her i Danmark, hvor du nemt og hurtigt kan se brændværdien.

Træart
Kilo træ per M3
AvnBøg
640
Bøg
580
Ask
570
Eg
570
Elm
560
Birk
540
Bjergfyr
490
Pil
460
El
440
Skov fyr
430
Gran
370
Poppel
370
Du kan her se hvor meget kilo træ af en bestemt træsort, der går til en kubikmeter. Der er selvfølgelig tale om tørt træ med samme fugtindhold.
Som du kan se ud fra denne tabel, har f.eks. bøg 2 % bedre brændværdi end ask, og er prisen den samme, vil du få mere for pengene ved at købe bøg. Det samme gælder med f.eks. gran, og finder du en palle gran 200 kr., der er billigere end bøgebrænde, vil du stadig være bedst tjent med at købe bøgebrændet, hvis det skal bruges til opvarmning af hjemmet. Skal du derimod blot bruge til det til at give lidt hyggelig ild i pejsen, kan du lige så godt spare lidt penge og købe en af de billige typer brænde.
Brændeværdi på forskellige typer af træ - hvorfor er det f.eks. bedre at fyre med bøgebrænde end med eg eller ask? Vi ser her nærmere på de mest populære træsorter herhjemme i danmark og finder ud af hvad der best kan betale sig at bruge som brænde.